Friday, June 11, 2010

Fantastiske Oslo

Jeg skal snart fra Bergen og hjem til Danmark igen, og jeg kan simpelthen ikke forlade Norge uden at have besøgt de fire bedste risterier i landet. Med kun to uger tilbage til World Barista Championship i London og dermed også min afrejse, var det om at komme til afsted.

Jeg er helt vildt glad for at jeg gjorde det, og vil gerne dele lidt af opdagelserne og stemningerne i en billederapportege. Jeg håber i nyder rapportegen, og indsigten i hvordan nordmændene gør tingene lidt anderledes end vi i Danmark. Det var en ret fantastisk tur. Selvom jeg følte lidt som om jeg havde løbet et kaffemaraton dagen efter, var turen det værd.


---


Jeg granskede min vagtplan for en lille uge siden og fandt et hul på 37 timer. Fri kl: 18:00 mandag d. 7/6 og åbne Kaffemisjonen 07:00 Onsdag d. 9/6. Jeg var usikker på om turen lod sig gøre med bare 37 timer til rådighed. Specielt også da turen fra Bergen til Oslo alene tager 7 timer i tog. Jeg var dog opsat på at komme afsted, og med lidt planlægning lykkedes det da også.

---

7/6 23:00: Afgang fra Bergen Hovedbanegård





Togturen fra Bergen til Oslo kan stærkt anbefales. Man køre over højfjældet, der byder på mange fantastiske og smukke udsigter. Ruten er så nordlig at det aldrig rigtig bliver mørkt om sommeren. Det betød at jeg ikke rigtig fik noget søvn. Dels fordi det var så lyst. Dels fordi udsigten fangede mig gang på gang.


8/6 06:10: Ankomst til Oslo.

---

Morgenmad på Oslo hovedbanegård.

---

08:30 Ankomst til Supreme Roastworks.




Supreme Roastworks er et lille garageristeri i det indre Oslo. De har bare 4 kaffer i sortimentet for tiden. Less is more!!!! Risteriet bliver drevet af to passionerede fyre der i 2008 besluttede sig for at slutte på et andet af Oslos gode risterier, Kaffa, og få foden under eget bord. Alt respekt til de to fyre for deres vågemod og trang til at gøre det bedste muligt.





Ristemester og Supreme Roastworks tyske, grønne Diedrichrister. Gutterne på SRW er meget stolte af deres rister, dens skorsten og måden dens flamme rammer trumlen på. Størrelsen på deres lager er også imponerende lille. Man mærker med det samme at disse to fyre mener at man skal tage kaffens naturlige sæsoner seriøst. Jeg kommer på besøg før der seriøst begyder at komme friske grønbønner, og de er ved at løbe tør. Det er sejt! Betyder jo at de kan sælge de friske bønner når de kommer.


---

11:00 Ankomst til Kaffa




Ristemester Bjørnar svarer e-mails efter en hel dag med ristning og prøveristning på den lille rister i baggrunden. Dette er vitterligt hans kontor. Risteren er en gammel bæltedreven tysk Probat, og rister imellem 6 og 12 kg ad gangen. (uden for billedet står dens storebror der klarer 35kg pr. rist)




Ved siden af risteren er pakkestationen. På Kaffa Nitrogenskyller man ikke poserne. Der er forskellige meninger om dette iblandt ristere. Emballagen og atmosfæren i den. Tim Wendelboe og The Coffee Collective gør det, og det giver mening at gøre det i mit hovede. Det er vist en af de ting vi må blive ved med at teste! På Kaffemisjonen giver det god mening at Kaffa ikke skyller og Tim Wendelboe gør, da de uskyllede kaffer udvikler sig hurtigere fra ristningen, og de uskyllede holder længere. Altså bruger Baristaerne på Kaffemisjonen Kaffas kaffer først på ugen og Tim Wendelboes sidst på ugen. Der er mange fordele for en kaffebar ved ikke bare at være tilknyttet et risteri!




Bjørnar satte en cool cupping op. Temaet var El salvador. 9 af kafferne var fra dette års Cup Of Exellence konkurrence og 3 var prøver Kaffa selv havde fundet. Vi cuppede blindt, og konklusionen af cuppingen var tydelig. Næsten alle kafferne ramte samme smagsprofil med små varationer. Super rene og friske. Nogle mere balanceret end andre. Kun 3 kaffer på bordet havde nok personlighed til at springe i øjnene. Den ene var "heldigvis" dette års COE vinder Suiza farmen ejet af Julia Margarita Martinez Molin. I både tør og våd tilstand sprang den ud op afkoppen med livlige lyse aromaer, der mindende mig om næsten modne mirabeller. Det havde en høj syre som alle de andre kaffer på bordet, men skilte sig ud ved at have sødme og fylde tilsammen gav en vidunderlig balance. Super dejligt og forståeligt at den fik dommerne ud af starthullerne når de skulle give point. 91.5 opnåede den i årets konkurrence. De to andre fik jeg ikke navne og oplysninger på i farten, men de var iblandt de 3 prøver som Kaffa havde hentet. Måske de kommer på sortimentet i løbet af efteråret? De var i hvertfald interessante.





Alt kaffen ligger i Jutesække, men er pakket i plastic og alofolie under vakkum. Ideen er at de grønne bønner ikke skal udsættes for atmosfærisk luft samt fugtighed. Det giver MEGET god mening i mit hovede. Specielt når man tænker på at hovedparten af kaffe bliver transporteret i jutesække (fri passage for imellem omverden og de grønne bønner) over havet i store utæte containere!!! Ikke underligt at meget konsumkaffe har en lidt råden smag.


---


14:30 Ankomst til Solberg Og Hansen




Da jeg ankom til Solberg og Hansen som ligger lige ved siden af Kaffa, var jeg ikke den eneste. En container var lige landet, og lagerpersonalet var i fuld gang med at ligge de 60kg tunge sække på paller. Solberg og Hansen er det største risteri jeg har været på, og nok også så stor som et specialkafferisteri bliver. Billedet nedenunder er repræsentativt for hvordan lageret ser ud. Palle på palle af sække. Kaffe i tonsvis.





Den største mængde kaffe jeg nogensinde har set på et samlet sted. Solberg og Hansens kælder er fyldt til bristepunktet med godter. Deres indkøb fra blandt andet Cup Of Exellence over de seneste år er imponerende!




Når man er iblandt nordmænd hele tiden, er det fantastisk at støde på en som forstår at grine ikke betyder at græde. Rister, Michael de Renouard er har forladt København og Kontra til fordel for Norge og Solberg Og Hansen på ubestemt tid. Jeg havde den glæde at være med på dagens produktionscupping(til sidst på dagen cupper alle ristemestrene på Solberg Og Hansens dagens mange batches for at sikre at ingen fejlristninger kommer ud til kunderne.), og fandt mig selv meget enig med Michael i mange ting. Dejlig oplevelse!





To forskellige enkops bryggere testes. Hvilken brygger bedst? Det viste sig at være en svær opgave at løse, da baristaen må være super konsistent. To forskellige bryg på den samme brygger med samme doseringer og formalinger gav også forskellige resultater. Hvilken en skal man så forhandle? Den der er smukkest?





Produktionscuppingen før vi gik igang. Der var lidt af hvert imellem, endda en espressoristning. Føj. Det var en dårlig overraskelse. Papirene foran kopperne viste temperaturkurve, navn og slutfarve på ristningerne. Vi cuppede selvfølgeligt blindt.





På Solberg Og Hansen har man to store 50 kg ristere(billedet) og en 12 kg , magen til den på Kaffa. 12 kg risteren skal riste den norske mester Oda Misj Haugs konkurrencekaffe til World Barista Championship i London om en uge.


---


16:30 Ankomst til Tim Wendelboe




Barista Chris støvsuger Tim Wendelboes to Mazzer Robur kværene. Dette gøres hver aften. Bare en af de ting som gør at man tænker. Norske kaffebarer er bare seje!!! - og som man kan se gør det ham glad:-) Læg også mærke til den fine hylde på bagvæggen.





Tim Wendelboe satte en super spændene cupping op. Jeg har meget respekt for det faglige niveau han og hans ansatte har. Man mærker det fra første sekund man træder ind i lokalet. Mange i faget har meget at sige, og mange meninger om mange ting, men det der er specielt ved Tim Wendelboe er at han altid formår at levere i koppen. Fx. har jeg været med til 3 cuppings i år, hvor hans kenya, Tekangu har vundet alle gangene(hovedparten af cupperne var enige om at det var den bedste kaffe). Første gang var på Sigfreds for et år siden. Der var alle kenyaer var friske. Anden gang var til Nordic Roaster konkurrencen på Island i september og tredje gang var altså hos Tim Wendelboe himself. Her konkkurrede den endda imod andre Kenyaer fra 2010 høsten.

---

Resten af aftenen brugte jeg på at spise og drikke øl med Bjørnar fra Kaffa og en svensk barista fra Java Kaffebar. Det var bare en skide fed tur. Tak til alle for gæstfriheden. Glæder mig til at kunne give lidt tilbage. Hvis du har lyst til at vide mere, er kommentarer meget velkommen!

---

Ankomst til Bergen 06:30.

---

Kaffemisjonen 07:00


/Morten

0 comments:

Post a Comment